Indkøbstur til Tyskland d. 3. Oktober 2015

Efterårsvejret viste sig fra sin gode side ved klubbens indkøbstur til Tyskland lørdag d. 3. oktober 2015. Et lidt trist gråvejr ved turens start lørdag morgen, blev til et dejligt solskinsvejr med varme i luften op ad dagen. Se bare billederne fra turen.

Vores indkøbstur til Tyskland, er en af klubbens meget populære arrangementer. Det var da også en bus fyldt til randen, som drog af sted. Der var afgang kl. 08.00 fra parkeringspladsen ved klubbens lokaler hos CSU på Sverigesvej. Bussen kom igen fra Egons turistfart, og turens rare chauffør – Jan – havde fra start sørget for kaffe i bussen.

Afsted gik det ud af de danske motorveje. Ind over Fyn med første stop ved Kolding på rastepladsen Hylkevad. Her blev der drukket dejlig varm kaffe og spist en oste- og/eller chokolademad. Se bare på billederne, hvor vi hygger os.

Herefter ned til Fleggaard i Harrizle, og her var der godt nok travlt. Vi havde ikke ”ramt” den bedste dag på året. Tysk helligdag og ikke så mange butikker åbent godt, at der næsten var ”sort” af mennesker i Fleggaard. På trods af disse udfordringer, gik det rigtig godt med at handle ind. Det tog lidt længere tid og krævede lidt mere tålmodighed. Der skal her lyde et stor tak til personale for indsatsen og ros til medlemmer for deres tålmodighed og forståelse. Alle (næsten) fik handlet som ønsket, og som det kan ses af billederne, blev lastrum
met i bussen fyldt godt op.

Efter det hårde arbejde med at handle og bruge penge, blev kursen sat mod Tørning Mølle ved Haderslev, hvor frokosten, kaffe og kage skulle indtages.

Kagen var en fødselsdagskage, da Claus Hviid havde fødselsdag og gav kage til hele selskabet.

Man kan næsten ikke forstille sig et bedre sted at spise frokost end Tørning Mølle. Se bare på billederne. Se skønt natur område med masser af borde og bænke. Vejret var som nævnt også med os, så det at kunne side og nyde den velsmurte mad (som personalet havde sørget for) i et par varme solstråler i dejlig natur, kunne næste ikke blive bedre.

Mætte og veltilpasse gik turen hjemad igen mod Slagelse, hvor vi landede næsten planmæssigt.

Det er utroligt så hurtigt en bus fyldt med glade medlemmer og personale, og et fyldt lastrum, kan tømmes så hurtigt. En halvtime, og parkeringspladsen var tømt.

Tak for en god tur, og på gensyn til foråret.
Aktivitetsudvalget